“HB Frivillige” dag

Hvert år fejrer vi de frivillige instruktører/kræfter i HB med en hyggelig dag, på tværs af alder og idrætsgrene. Vi har tidligere prøvet kræfter med escape room, minigolf og lasergames. I år stod den så på OL i høvdingebold, rugby og bumperball. Vi sluttede af med lækre burgere fra grillen og solskin på terrassen. Tak til alle de frivillige som hver dag bidrager til at vi kan dyrke masser af idræt og fællesskab i HB. Og tak for en vanvittig hyggelig OL dag.

HB Trailbane – etape nr. 1

Så er etape1 af HB’s løbe/trailbane på plads – tak til alle de frivillige og til Ida og Lars for hjælp med
flishuggeren. Vi fik fældet træer, lavet hegn og flis til de første stationer på banen. Der er nu etableret sti hele vejen rundt om boldbanerne. Næste etape… etablering af de første træningsstationer…. vi melder ud når vi har brug for jer frivillige igen 🙂

I alle alle velkomne til at tage en gåtur på den nye sti…

Sommerfest 2021

Det er med stor glæde, at vi nu endelig kan løfte sløret for dette års program. Vi synes selv, at vi har fået lavet et godt og anderledes program – men hvor der er også plads til gode gamle kendinge, så som bl.a. HERSKINDMESTER.

I år har vi skåret lidt ned på aktiviteterne og nøjes med 1 dag – men så giver vi den til gengæld fuld gas hele LØRDAG den 21. august 2021 fra kl. 9.00 til ud på de sene nattetimer. Vi håber, at I har tid og lyst til at komme og hjælpe os med at få en skøn og festlig dag!

Vi kan byde på følgende spændende aktiviteter:

  • Morgenaktivitet: Løb – Gåtur – Cykling – Dans
  • Fælles morgenmad – billetter købes på herskindboldklub.dk/events
  • Hoppeborge
  • Ansigtsmaling
  • Sandkasse for de mindste
  • Amerikansk lotteri
  • Børnediskotek
  • Fodboldkampe
  • Hygge i klubben
  • Loppemarked – lej din egen bod – både private og erhverv kan sælge ud fra gemmerne – Lej bord på herskindboldklub.dk/events
  • Tale ved Tage Nielsen – kommunalpolitiker i Skanderborg Kommune fra det Radikale Venstre
  • Uddeling af prisen “Nordstjernen 2021”
  • HerskindMESTER – den lokale version af 5 kamp – tilmeld dit hold på SMS 22352008
  • Streetfoodvogne sørger for aftensmaden – alle er velkomne
  • Bar med salg af drikkevarer, snacks og selvfølgelig en lækker ret til frokost
  • Man kan møde Dagli Brugsens bestyrelse i baren
  • Voksenfest i hallen om aftenen med livemusik, dans og drinks – Billetter købes her: herskindboldklub.dk/events

Kunne du også tænke dig at blive sponsor – så tøv ikke med at kontakt os på herskindboldklub@herskind-hede.dk

BEMÆRK VENLIGST!

Der tages forbehold for hvad der eventuelt måtte komme af COVID-19 restriktioner – men vi håber selvfølgelig på det bedste, så vi alle kan mødes til fælles hygge og samvær.

Fodboldnyt 1: Der er brug for dig!!!

Fodbolden i Herskind Boldklub (FC Langelinie) er bygget op omkring stærke sociale relationer, hvor der er plads til alle. For at kunne give et endnu bedre tilbud, end vi gør i dag, kunne vi godt tænke os, at opnå disse 10 mål for 2021:

Målsætninger for fodbolden i FC-Langelinie/Herskindboldklub for 2021 (hvis muligt pga. Corona):

  1. Oprettelse af forældre-barn hold.
  2. Afholdelse af fodboldweekend.
  3. Seniorfodbold hold med udsigt til turneringshold fra efteråret.
  4. Fodboldtur til en AGF kamp for ungdomsspillerne.
  5. Fælles efterårsafslutning for ungdomsafdelingen med fællesspisning.
  6. Storskærms-arrangementer i forbindelse med EM til sommer.
  7. Fodbold på tv i klubhuset (landskampe og Champions League).
  8. Deltagelse i Ramsing Cup eller lignende for ungdomsholdene til sommer.
  9. Ny klubtrøje til alle ungdomsspillerne (Sponsorer).
  10. Trænerkursus for klubbens trænere.

For at dette skal kunne lade sig gøre, har vi brug for flere hænder, end vi har i dag. Der er både store og små opgaver, som skal løftes, hvis tilbuddet på fodboldfronten skal gøres bedre – til glæde for børn og unge i lokalområder. Så hvis du kan undvære en ½ time eller mere en gang i mellem, kan du gøre en stor forskel for mange fodboldspillere i klubben.

Hvis det er noget for dig så kontakt os på: Jespergreen79@gmail.com

MINI SOMMERFEST 2020

Så er tilmeldingen åben til dette års meget reduceret udgave af SOMMERFESTEN. Der er begrænsning på alle aktiviteter og der KRÆVES tilmelding til alt – men det er gratis (med undtagelse af bankoplader)

PROGRAM – kort version
• Fælles motion hver for sig – kl. 10.00
• Eftermiddagshygge på boldbanen kl. 14.00
• Overrækkelse af NORDSTJERNEN kl. 14.15
• Familiebanko kl. 14.30
• Farvel og tak kl. 16.00 🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞

Se tilmelding her : https://herskindboldklub.dk/cms/events/

Sommerfesten 2019

I dag tog vi de første små skridt hen mod dette års sommerfest, som finder sted, sædvanen tro, i uge 33! Vi havde inviteret nogle inspirerende gæster til første halvdel af mødet.

Vi fik en masse nye og gode input. Især omkring hvordan vi kan lave en fest for HELE byen! – både børn, unge, voksne, modne og alle dem midt i mellem – så ALLE kan føle sig HJERTELIGT velkommen.

Tak til Anne Kaae, Kasper Jensen og Anders Bundgaard for at afsætte tid til at mødes med os.

Årets festudvalget består af Aviaja, Helle, Inge, Birgitte, Torben, Jesper, Claus og Ulla. En flok gamle kendinge og en enkelt ny. Vi er i fuld gang med planlægningen og har styr på rigtig mange ting allerede, men er også i fuld gang med idéudviklingen, så vi kan komme med nogle nye tiltag.

Vi har en masse skønne idéer og skæve input, men sommetider er det rart med lidt flere hænder til nogle små opgaver før, under og efter sommerfesten. Vi har allerede en lille flok trofaste hjælpere og dem er vi virkelig glade for. Måske kunne du godt tænke dig at hjælpe? Men tit er det jo ikke nemt lige at vide hvad der er behov for – så derfor har vi en løsning til dig.


Tilmeld dig vores “frivillig bank”, så kommer opgaverne til dig og du kan takke JA eller Nej, alt efter hvordan det lige passer ind i dine planer.

Tilmeld dig til “Frivillige banken”

Vi glæder os rigtig meget til at feste, dyste og hænge ud med jer alle sammen til august!


.

Hurra for frivillige!

I gymnastik afdelingen har vi lige modtaget en hel pose med hjemmelavede ærteposer. Det er en fantastisk gave, som skaber stor glæde, især på vores børnehold, men sikkert også hos børnene i Herskind Børnehus. Altså vores egne lokale små poder.

Har du lyst til at gøre en god frivillig gerning, så hold dig ikke tilbage og tilmeld dig klubbens frivillige korps – http://herskindboldklub.dk/cms/banken/

Vær med til at opleve glæden ved at give lidt af din tid. Det kommer ti fold igen – det lover jeg!