Dobbelt støtte til HB med OK’s app!

Nu kan du støtte Herskind Boldklub med hele 10 øre pr. liter, når du tanker med OK’s app. Husk at have Herskind Boldklub indsat under sponsorstøtte i app’en. Du finder klubben under MIG og SPONSORSTØTTE. Betaler du med dit OK Kort, støtter du fortsat med 5 øre pr. liter. Det koster dig ikke en øre ekstra, OK giver hele beløbet.

Dobbelt støtte i app’en gælder helt frem til 31. maj 2024.

HB Runners

HB Runners som løbefællesskab, gør klar til en genstart i efterårssæsonen. Efter at have ligget stille i en periode, har nye kræfter lyst til at sætte gang i HB Runners igen. Helt konkret har Jesper Svanhede budt ind på opgaven med at få flere ud at nyde fornøjelsen ved at løbe.

Vi har derfor sendt Jesper på DGI løbetræner kursus – et kursusforløb over 3 weekender, som giver en god værktøjskasse til en kommende løbetræner.

HB har valgt at bruge en del af årets OK/Brugsen sponsorcheck til træneruddannelsen, til glæde for en større gruppe af kommende/etablerede løbere i HB (ja…. dem der løber forbi mens du tanker 🙂 ).

I okt. når Jesper er igennem sit kursus, kommer der info. om hvordan du kan komme igang med at løbe.

Tak til OK og Dagli’Brugsen Herskind

OBS OBS Omklædningen er lukket

OBS OBS… i den kommende uge er der fuld gang i malerarbejdet i Herskindhallen.

Begge omklædningsrum + toiletter og indgang/entre til omklædningen er derfor lukket Man-Onsdag.

Ligeledes er entre og toilet ved klublokalet lukket Tor-Fredag.

Når vi er færdige med at male, kommer der ligeledes ny gulvbeklædning i entre ved omklædning og klublokale.