Efterårssæson 2020

I denne uge starter HB efterårssæsonen for alvor op. Enkelte hold er allerede igang, og i denne og følgende uger kommer der endnu flere til. De mange frivillige trænere har brugt den seneste tid til at gøre alt klar til sæson start. Så I kan godt glæde jer 🙂

Det bliver også endnu en sæson hvor vi skal tilpasse vores aktiviteter i forhold til Covid-19 – og det kan godt være lidt af en udfordring, men vi har håndspritten klar.

Det kan dog også betyde at vi på nogle hold måske har skruet lidt ned for ambitionsniveauet, da det praktisk kan være en udfordring at gennemføre en “normal” træning og samtidig skulle nå at rengøre en masse udstyr og redskaber. Men vi garanterer at det nok skal blive sjovt uanset.

Vi vil også gerne undgå at der bliver for meget kø i entreen når der er hold-skifte, så derfor bliver de enkelte hold bedt om at bruge enten hovedindgang eller indgang gennem omklædning når de ankommer og forlader hallen. Der hænger en liste over denne hold fordeling på døren til hallen.Trænerne på de enkelte hold vil gennemgå de konkrete retningslinjer for holdene.

Husk: Vis hensyn og pas godt på hinanden

MINI SOMMERFEST 2020

Så er tilmeldingen åben til dette års meget reduceret udgave af SOMMERFESTEN. Der er begrænsning på alle aktiviteter og der KRÆVES tilmelding til alt – men det er gratis (med undtagelse af bankoplader)

PROGRAM – kort version
• Fælles motion hver for sig – kl. 10.00
• Eftermiddagshygge på boldbanen kl. 14.00
• Overrækkelse af NORDSTJERNEN kl. 14.15
• Familiebanko kl. 14.30
• Farvel og tak kl. 16.00 🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞🌞

Se tilmelding her : https://herskindboldklub.dk/cms/events/

Seniorfodbold i Herskind

Som noget nyt vil vi forsøge at genrejse seniorfodbolden i Herskind. Derfor søger vi spillere, der har lyst til at deltage i verdens bedst spil, få motion og skabe nye sociale relationer. I starten vil det kun være træning, med tiden håber vi at være nok til at kunne tilmelde et turneringshold. Der vil være en træningsdag om ugen.

Vi starter første gang onsdag 12/8 kl 19.00 på boldbanerne ved Herskind Hallen.

Hvis du er interesseret, så kontakt os.

For yderligere oplysninger kontakt Jesper Jacobsen: Jesper-green@jubii.dk

Børne-fodbold

Nu er sommerferien snart slut og dermed begynder også en ny fodboldsæson.

I FC Langelinie (børne- og ungdomsfodbold under Herskind Boldklub) spiller vi fodbold med det sociale samvær i fokus.

Fodbold for så mange som muligt, så længe som muligt. Vi spiller i følgende årgange 2005-2016, så hvis du har lyst til at prøve at spille fodbold, kan træningstiderne ses på: https://herskindboldklub.dk/cms/fodbold/

Vi glæder os til at se dig!

Hvis du går med en lille træner i maven eller har lyst til at give en hjælpende hånd, så lad os vide det.

For yderligere oplysninger kontakt

Jesper Jacobsen: Jesper-green@jubii.dk