Efterårssæson 2020

I denne uge starter HB efterårssæsonen for alvor op. Enkelte hold er allerede igang, og i denne og følgende uger kommer der endnu flere til. De mange frivillige trænere har brugt den seneste tid til at gøre alt klar til sæson start. Så I kan godt glæde jer 🙂

Det bliver også endnu en sæson hvor vi skal tilpasse vores aktiviteter i forhold til Covid-19 – og det kan godt være lidt af en udfordring, men vi har håndspritten klar.

Det kan dog også betyde at vi på nogle hold måske har skruet lidt ned for ambitionsniveauet, da det praktisk kan være en udfordring at gennemføre en “normal” træning og samtidig skulle nå at rengøre en masse udstyr og redskaber. Men vi garanterer at det nok skal blive sjovt uanset.

Vi vil også gerne undgå at der bliver for meget kø i entreen når der er hold-skifte, så derfor bliver de enkelte hold bedt om at bruge enten hovedindgang eller indgang gennem omklædning når de ankommer og forlader hallen. Der hænger en liste over denne hold fordeling på døren til hallen.Trænerne på de enkelte hold vil gennemgå de konkrete retningslinjer for holdene.

Husk: Vis hensyn og pas godt på hinanden