Fodbolden i Herskind Boldklub (FC Langelinie) er bygget op omkring stærke sociale relationer, hvor der er plads til alle. For at kunne give et endnu bedre tilbud, end vi gør i dag, kunne vi godt tænke os, at opnå disse 10 mål for 2021:
Målsætninger for fodbolden i FC-Langelinie/Herskindboldklub for 2021 (hvis muligt pga. Corona):
- Oprettelse af forældre-barn hold.
- Afholdelse af fodboldweekend.
- Seniorfodbold hold med udsigt til turneringshold fra efteråret.
- Fodboldtur til en AGF kamp for ungdomsspillerne.
- Fælles efterårsafslutning for ungdomsafdelingen med fællesspisning.
- Storskærms-arrangementer i forbindelse med EM til sommer.
- Fodbold på tv i klubhuset (landskampe og Champions League).
- Deltagelse i Ramsing Cup eller lignende for ungdomsholdene til sommer.
- Ny klubtrøje til alle ungdomsspillerne (Sponsorer).
- Trænerkursus for klubbens trænere.
For at dette skal kunne lade sig gøre, har vi brug for flere hænder, end vi har i dag. Der er både store og små opgaver, som skal løftes, hvis tilbuddet på fodboldfronten skal gøres bedre – til glæde for børn og unge i lokalområder. Så hvis du kan undvære en ½ time eller mere en gang i mellem, kan du gøre en stor forskel for mange fodboldspillere i klubben.
Hvis det er noget for dig så kontakt os på: Jespergreen79@gmail.com