HB Cykling er kommet godt igang

For præcis en måned siden satte vi strøm til et nyt cykelfællesskab i Herskind Boldklub. Der er siden blevet cyklet hver søndag på nær en enkelt svipser 🙂 – og sammenlagt har HB Cykling pt. tilbagelagt ca. 650 km i Januar måned. Det er en god start…. 🙂

Der er pt. 19 medlemmer i fællesskabet (ikke alle har dog været på cyklen endnu). Idag blev Kyndelmisse markeret af 9 friske MTB ryttere med en tur i Skivholme og Præsteskoven – vi havde endda fået 2 gæster med fra Lading i dagens anledning.

Vi har som sagt plads til mange mange flere, så er du interesseret og trækker cyklen kun støv derhjemme i garagen – så meld dig ind i Facebook gruppen ‘HB Cykling’ og se hvornår vi kører igen.