Den legendarisk rugbrødsracer kommer

Rygterne har kørt længe, snakken er gået i Brugsen og mange har lyttet tålmodigt på vandrørerene…. alle har gået og ventet på nyt omkring den legendariske Rugbrødsracer 2.0, rygterne ville nemlig vide at den måske ville komme med til Sommerfesten 2019.

Og vi kan ikke holde det hemmeligt længere nu. Det er sandt og ganske vist at Rugbrødsraceren fra det Bornholmske Folkemøde nu kommer med til Sommerfesten 2019. Ideen til raceren blev udtænkt i HB regi til sidste års Sommerfest, Universitet spurgte om de måtte “forfine” konceptet og bruge det til Folkemødet, og som en pæn “Tak” er den så nu venligst udlånt fra Århus Universitet til os i HB 🙂

Så kom forbi festteltet på lørdag den 17/8-2019 kl. 11:00 – 16:00 – og tag et race mod din ven, nabo, far, søster eller et tilfældigt offer. Der er præmier til vinderne.

Det vil ligeledes være muligt at stille op til Grandprix, hvor I stiller op i hold og dyster mod hinanden om hvem der hurtigst kan tilbagelægge 100 omgange på banen. Læs mere her om Grandprix og tilmelding.