Så er nedtællingen igang til den årlige juleturnering i Floorball. Den legendariske vandrepokal er ankommet som reglerne foreskriver og er nu placeret i klublokalet til den obligatoriske akklimatisering 24 timer inden kampene begynder imorgen kl. 19:30
Hjemmeværnet sørger for beskyttelse af pokalen natten over. Og det eneste spørgsmål der stadig plager alle er….. bliver pokalen på lokale hænder eller ender den efter kampene i enten Voel eller Århus.
Har du lyst til at komme og heppe på de 3 lokale hold, så kom forbi kl. 19:30 til turnerings starten (de får nok behov, sidste år var det et udenbys hold der stak af med titlen).