💚Tak til Landsbyrådet for den flotte nye fane💚

En helt særlig gave til Herskind Boldklub

Herskind Boldklub vil gerne sige et kæmpestort TAK til Landsbyrådet for Herskind, Skivholme og Herskind Hede for den flotte gave til vores gymnastikafdeling – en helt ny fane.

Det er en gave, som betyder rigtig meget for os, og som vi både er meget berørte og stolte over at modtage. Fanen bliver et smukt symbol på vores forening, fællesskab og lokale sammenhold – og noget, vi kan tage med os mange år frem. 💚

Tusind, tusind tak for den flotte og betydningsfulde gave!

Herskind Sommerfest 2026

TAK FOR EN FANTASTISK SOMMERFEST! 💚🎉

Sikke en weekend! Herskind Sommerfests 50-års jubilæum blev fejret med manér – og det kunne ikke være sket uden jer.

En kæmpe tak til alle de frivillige kræfter, der har hjulpet både før, under og efter festen. Tak til alle jer, der har taget en vagt, stået for aktiviteter, pyntet op, ryddet op og på alle mulige måder givet en hånd med. 🙌

Og selvfølgelig tak til alle jer, der deltog og var med til at skabe den fantastiske stemning. 💚

Tak for en helt særlig jubilæumsfest – vi glæder os allerede til næste år! 🎈

Fodboldkamp

“Ry kom HÅRDT ud fra start — vores piger blev fuldstændig taget på sengen og var allerede bagud 0-2 efter tre minutter. Altså, det var ikke fedt. 😬

Men hold nu op, hvor de piger svarede igen! Med masser af gejst, teamwork og energi på banen kæmpede de sig tilbage, og over tre virkelig fede halvege spillede de sig frem til et helt fortjent 4-4! 🔥

Bagefter hyggede vi os stort med boller og cookies, og pigerne grinede og snakkede løs — for en comeback-præstation som den her er altså nok til at give humøret et ordentligt boost! 🎉”

Gymnastikopvisning

Så er endnu en fantastisk gymnastikopvisning i Herskind veloverstået 🤸‍♀️✨

Sikke en dag fyldt med energi, smil og imponerende opvisninger fra både børn, unge og voksne. Det er altid noget helt særligt at opleve, hvordan hele byen samles om gymnastikken og støtter hinanden 👏

Tak til alle gymnaster, trænere og frivillige for at skabe en dag med masser af bevægelse og stærkt fællesskab 💛

Her er et lille glimt fra opvisningen

Gymnastik- opvisning 2026

Kom og vær med til årets gymnastikopvisning 🤸‍♀️

Lørdag den 21. marts kl. 9.30–12.30 byder vi velkommen til en formiddag fyldt med energi, glæde og flotte opvisninger. Vores dygtige gymnaster står klar til at vise, hvad de har arbejdet på gennem sæsonen.

Tag familie og venner med og vær med til at skabe en fantastisk stemning – vi glæder os til at se jer! 🎉