Oprykning til Serie 4

Stort TILLYKKE til HB’s Seniorhold som idag i silende regnvejr kunne spille den sidste kamp i deres pulje. Og samtidig kunne holdet konstatere at de i næste sæson er rykket op i Serie 4. Vi ser frem til endnu flere spændende kampe i næste sæson… og hvor er det GODT KÆMPET gutter og tillykke med oprykningen.

Dobbelt støtte til HB med OK’s app!

Nu kan du støtte Herskind Boldklub med hele 10 øre pr. liter, når du tanker med OK’s app. Husk at have Herskind Boldklub indsat under sponsorstøtte i app’en. Du finder klubben under MIG og SPONSORSTØTTE. Betaler du med dit OK Kort, støtter du fortsat med 5 øre pr. liter. Det koster dig ikke en øre ekstra, OK giver hele beløbet.

Dobbelt støtte i app’en gælder helt frem til 31. maj 2024.

HB Runners

HB Runners som løbefællesskab, gør klar til en genstart i efterårssæsonen. Efter at have ligget stille i en periode, har nye kræfter lyst til at sætte gang i HB Runners igen. Helt konkret har Jesper Svanhede budt ind på opgaven med at få flere ud at nyde fornøjelsen ved at løbe.

Vi har derfor sendt Jesper på DGI løbetræner kursus – et kursusforløb over 3 weekender, som giver en god værktøjskasse til en kommende løbetræner.

HB har valgt at bruge en del af årets OK/Brugsen sponsorcheck til træneruddannelsen, til glæde for en større gruppe af kommende/etablerede løbere i HB (ja…. dem der løber forbi mens du tanker 🙂 ).

I okt. når Jesper er igennem sit kursus, kommer der info. om hvordan du kan komme igang med at løbe.

Tak til OK og Dagli’Brugsen Herskind

OBS OBS Omklædningen er lukket

OBS OBS… i den kommende uge er der fuld gang i malerarbejdet i Herskindhallen.

Begge omklædningsrum + toiletter og indgang/entre til omklædningen er derfor lukket Man-Onsdag.

Ligeledes er entre og toilet ved klublokalet lukket Tor-Fredag.

Når vi er færdige med at male, kommer der ligeledes ny gulvbeklædning i entre ved omklædning og klublokale.

HB Sæsonopstart – den 13/8-2023

Hej alle trænere/frivillige,

Slå et stort kryds i kalenderen den 13/8 (fra kl. 9 – 13:00) hvor vi i år afholder HB Sæson opstarten.

Vi har i år sat lidt mere tid af til opstarten, så vi i fællesskab også kan nå at få ryddet lidt op i redsskabsrummet, hallen, klublokalet og terrassen/omkring hallen. På den måde kan vi tage hul på en ny sæson, hvor der er styr på faciliteterne, udstyr og redskaberne.

Der vil også være masser af tid til at hygge med de øvrige trænere/frivillige i HB. Vi håber derfor også på at se så mange af jer så muligt.

Vi starter op kl. 09:00 med rundstykker og en kort gennemgang af status på holdtilmeldingen og andet praktisk i forhold til næste sæson

Efter morgenmaden kaster vi os over de praktisk opgaver.

Vi slutter af med frokost/hygge på terrassen. Grillmester Jakob har lovet at lave lidt godt på grillen.

Der er kaffe/øl/sodavand til alle hele dagen.

Af hensyn til indkøb af morgenmad/frokost, vil I så ikke venligst sende en mail til bestyrelse@herskindboldklub.dk såfremt I ønsker at deltage. Vi sætter stor pris på jeres hjælp.

mvh
Bestyrelsen

Forårsopstart børnefodbold i Herskind den 12/4-2023 kl. 17:00

Den første fodboldtræning for børnefodbold årgang 2011-2017 starter med en fællestræning på banerne i Herskind onsdag den 12/4 kl. 17:00.

Der er endnu ikke meldt fastlagte træningstider ud for årgang 2011-2017, da der stadig er lidt usikkerhed omkring, hvor mange børn der vil spille på hver årgang og hvilke årgange der skal træne sammen. Ligeledes mangler vi stadig lidt flere trænere/frivillige for at få kabalen til at gå op. Træningen vil kunne ligge om mandagen og onsdagen i tidsrummet kl. 17:00 – 19:00 afhængig af, hvor mange spillere der er pr. hold.

Mens der trænes fodbold udenfor, vil vi gerne på opstartsdagen invitere forældrene indenfor i HB’s klublokale, hvor vi vil gennemgå vores tilbud på børnefodbolden i HB. Udover den sportslige del, ønsker vi også fokus på den sociale del. Det er vores målsætning at skabe aktiviteter på tværs af årgangene i hele fodboldafdelingen, det kunne være fælles fodboldture til en superliga kamp eller en fodboldweekend for alle spillere.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at ambitionsniveauet afhænger lidt af om vi kan skaffe de fornødne frivillige kræfter – vi har gjort det ret konkret hvad vi leder efter og hvad det indebærer, og det er som sagt frivilligt om man vil løfte med og skabe en god fodboldoplevelse.

Hvis du kunne være interesseret i at hjælpe eller har spørgsmål, så kontakt Jesper Jacobsen på jespergreen79@gmail.com eller mød op i HB’s klublokale kl. 17:00 den 12/4-2023.

Vi glæder os til at se en masse fodboldspillere og forældre.

mvh,

Jesper Jacobsen
Brian Fonnesbæk
Kasper Blaabjerg
Mogens Enevoldsen

HB Trailbane – etape nr. 1

Så er etape1 af HB’s løbe/trailbane på plads – tak til alle de frivillige og til Ida og Lars for hjælp med
flishuggeren. Vi fik fældet træer, lavet hegn og flis til de første stationer på banen. Der er nu etableret sti hele vejen rundt om boldbanerne. Næste etape… etablering af de første træningsstationer…. vi melder ud når vi har brug for jer frivillige igen 🙂

I alle alle velkomne til at tage en gåtur på den nye sti…

HB Generalforsamling 2023

Glem nu ikke vores generalforsamling på torsdag d. 23. februar kl. 19:00 – i HB’s klubhus ved Herskind hallen.

Hvis du vil deltage online:
HB Generalforsamling
Torsdag, 23. februar · 19:00-20:30
Oplysninger om deltagelse i Google Meet
Link til videoopkald: https://meet.google.com/wbb-nrtw-mtu

Dagsordenen bliver som følger:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Status på klubbens hold
4. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
6. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
7. Eventuelt

Vi glæder os til at se dig😊