Så er HB Familiesvømning startet…

Så er HB Familiesvømning startet og vi har været i svømmehallen for første gang.  Her er et par stemningsbilleder fra cafeteriet efter at vi havde været inde og svømme.

Vi var i alt 12 familier og 48 personer i går og den første feedback har været overvældende positiv og umiddelbart fornemmer jeg at alle havde en rigtig god aften.

7 årige Aske fortalte mig, mens vi sad og tog sokker på, at det faktisk havde været bedre end forventet!! Han viste mig med hænderne at han havde regnet med at det ville blive godt (ca. 10 cm mellem hænderne) men at det faktisk havde været så godt (ca. 30 cm mellem hænderne) 🙂

Hinnerupbadet havde været så søde at byde os velkommen til deres svømmehal med både kaffe, frugt og 2 forskellige slags kager. Så der var mulighed for at gå fra vandet og direkte op til balkonen og få en tår kaffe eller et stykke frugt/kage. Sikke en velkomst!!

Ca. halvdelen af familierne havde valgt selv at køre til Hinnerup og resten tog bussen fra Herskindskolen.

Der er plads til flere i både bussen og vandet så man kan sagtens nå at melde sig til HB familiesvømning, selvom vi er startet. Skulle man være i tvivl om det er noget for familien, så er man velkommen til at komme med en gang uden betaling. Man skal bare lige melde sende en mail til mig inden, så jeg ved at i kommer.

Med venlig hilsen
Asbjørn

Har du lyst til at blive livredder?

Herskind Boldklub har brug for livreddere, som vil hjælpe med at passe på HB familiesvømmerne om fredagen hen over vinteren.

Herskind Boldklub betaler for uddannelsen og du vil blive en del af et team af livreddere, som på skift har ansvaret for Familiesvømning.

Du skal minimum fylde 17 år i 2018 for at kunne blive livredder og du kan se mere om hvad det kræver for at blive godkendt livredder på Dansk Svømmeunions hjemmeside.

Er du interesseret i at høre mere så kontakt Asbjørn Winther på asbjorn@thewinthers.com eller på telefon 6060 9364 efter kl. 16.